Sådan laver du en stabil bund til indkørsel

Når man laver indkørsler som skal holde til biler og anden tung trafik, er det vigtigt at starte rigtigt. Undlader man at opbygge en stabil bund risikere man, at indkørselen kun er pæn et kort stykke tid inden den sætter sig og bliver ujævn.

Uanset om top belægningen skal udføres i fliser eller et toplag af sten eller granitskærver er det vigtigt, at bunden kan dræne vandet væk og forblive stabil.

Første skridt på denne vej er at grave. Du bør grave helt ned til råjorden inden du starter.

Geotekstil

Nederst ligger du et stykke geotekstil oven på råjorden der fungerer som et filter for at undgå udvanding af de øvrige lagt.

Bundsikringsgrus 0-80mm

Oven på dugen af geotekstil udlægges og vibreres et lag af Bundsikringsgrus. Der skal minimum et lag på 15 cm på efter vibrering og gerne mere. Det er vigtigt at dette lag vibreres.

Stabilgrus

Som bærende lag udlægges og vibreres et lag af Stabilgrus 0-32mm. Der skal et lag på ca 15 cm på som vibreres grundigt og gerne mere. Det anbefales at Bundsikring og Bærelag tilsammen udgør 30-40 cm

Fliser eller sten som toplag

Såfremt du har valgt at lægge fliser som toplag, skal du nu have et tyndt lag afretningsgrus 0-8mm på, til at lægge din fliser i. Her kan du nøjes med et lag på ca. 5 cm, da dette lag udelukkende bruges til at “trække af” for at skabe et plant underlag.

Har du derimod valgt et toplag af sten eller granitskærver, kan disse nu fordeles i et lag på ca. 5 cm i højden. Desuden kan det anbefales at smide en ukrudtsdug under det sidste lag for at minimere vedligeholdelsen på sigt.

Rigtig god arbejdslyst.